|
Lav din egen
pH-sænker
senest opdateret
04-06-2009
Har du for høj pH-værdi på dit hanevand, kender du sikkert til problemet
med at skulle bruge pH-sænker til at tilpasse dit vand efter vandskifte.
Endnu værre bliver det, hvis du skifter meget vand - enten hvis du har
mange discus-akvarier eller har yngel.
Den pH-sænker, du kan købe i handelen, er efter min mening alt, alt for
dyr. Typisk betaler du et sted mellem 40-60 kroner for en halv liter til
akvarier. Andetsteds har jeg anbefalet at bruge samme produkt, blot til
havedamme, og det sænker prisen en del, men det ligger stadig på omkring
120-140 kroner pr. 5 liter.
Her vil jeg kort fortælle, hvordan du selv lave
præcis samme produkt - til et sted mellem 6-7 kroner pr. fem liter!
 VIGTIGT:
Jeg
vil for en god ordens skyld påpege, at fosforsyre og oxalsyre, der er
nævnt i denne vejledning er særdeles sundhedsskadeligt og stærkt ætsende
(oxalsyre endvidere brandfarligt) produkter at arbejde med. Sørg for
tilstrækkelig ventilation, egnet beklædning samt syrefaste handsker og
briller. Læs
Datablad, Forforsyre
og
Datablad, Oxalsyre.
Det skal du bruge
-
Forforsyre 75% (H3PO4).
Fås i én- liters og 25 liters dunke efter behov. Kan f.eks. købes via
DLG til ca. kr. 50,-
ekskl. moms for en liter og ca. kr. 350,- ekskl. moms for 25 liter.
-
Osmosevand, ioniseret vand eller demineraliseret
vand. De to førstnævnte er langt de billigste og dem kan du selv producere
ved hjælp af osmose-anlæg eller ionbytter.
-
Egnede, lukkede beholdere til opbevaring af det
færdigblandede produkt.
-
Pipetter eller engangssprøjter.
Det kan du eventuelt tilsætte
-
Koncentreret sphagnum-ekstrakt hvis du vil så tæt på
produkterne i butikken som muligt. Tilsæt ½ dl. pr. liter færdigblandet
produkt. Kan købes i akvarieforretningerne i Danmark eller udlandet. Pris
i udlandet ca. kr. 50,- for en liter.
-
Oxalsyre (HOOC-COOH)
såfremt den færdige blanding skal stå i længere tid. pH-værdien kan nemlig
stige svagt over tid i den færdige blanding, men tilsætning af oxalsyre
vil ændre bufferkapaciteten og dermed fastholde den ønskede pH-værdi.
Sådan gør du
-
Fyld en fuldstændig ren beholder
(efter behov mellem en halv og fem liter) med osmosevand, iioniseret eller
demineraliseret vand.
Færdigblandet produkt til sikker/lettere dosering eller ved
blødt vand
Færdigblandet produkt til drøjere
brug eller ved hårdt vand
-
Tilsæt eventuelt herefter
sphagnum-koncentrat og forsigtigt oxalsyre. Ved håndteringen af oxalsyre
bør bruges egnet åndedrætsværn mod partikler.
-
Luk beholderen forsvarligt og ryst den forsigtigt for at
sikre fuldstændig blanding.
Anvendelse
Bør ikke anvendes direkte i akvariet, men i en beholder til klargøring
af vand. Afhængig af vandets hårdhed tilsættes mellem ½-3 dl. pr. 100
liter vand. Prøv dig frem og mål pH-værdien mellem tilsætningerne.
Eventuelt kan blandingen justeres ved påfyldning af yderligere vand eller
fosforsyre.
Efterhånden finder du ud af den rette dosering, og sørger du for helt
præcise og ens blandingsforhold hver gang, finder du hurtigt den rette
kombination.
|