Sygdomsbærere...

Spørgsmål...

For 10 uger siden købte jeg 6 discus str. 6 cm, og de har indtil nu haft det forrygende, men nu kommer problemerne væltende.
3 af dem vokser fint og har det godt og er meget selskabelige, men 2 af de mindste har det rigtigt skidt.
De er meget mørke og 1 af dem står over i det ene hjørne og puster. Det som undre mig allermest er at de to sidefinner helt er blevet røde ved hæftningen. Om den har sår, kan jeg ikke sige 100% sikkert, men den har én hvid plet ved den ene gælle, og hele akvariethar været behandlet for det medicin for (åh nej nu kan jeg ikke lige huske navnet...., men det er den med de hvide pletter som andre fisk også kan få...)
Jeg er bange for at jeg bliver nødt til at slå den ihjel hvilket jeg meget gerne vil undgå.
De går ved 29-30 grader i et 430 liter med planter og et måske overdimensionet filter filter(1800 l i timen) vandet bliver skiftet som det skal, men er ikke forberedt. Vi har en hårdhed på 4-4,5 og en ph på ca 6,5-7. timer på lyset og ekstra ilt.
Foder: røde myggelarver, artemia og galablanding(kan ikke lige huske hvilken... men den har en blandet sammensætning med flage og larver)
Jeg syntes virkelig jeg gør, hvad jeg kan......, og kan ikke finde ud af hvad der er galt.
Jeg spekulerede om det kunne hjælpe med en orme kur og varme kur, men nu har jeg lige læst at I fraråder varmekur ved bakterielle angreb??? hvad skal jeg gøre ??????????
Håber på hurtigt svar, for vi er virkelig på røven (ups) mig og mine fisk altså!!!!

Svar...

Vi er nødt til at vide, hvad det er du har behandlet for. Er det fiskedræber, forkølelse, hexamita eller hvad?
Problemet med at køre en varmekur i dit akvarie er, at du har mange forskellige fisk og planter i, som ikke kan tåle en varmekur. Hvis det skal gøres så husk at øge antallet af timer som lyset er tændt over akvariet, og flyt eventuelt alle ungefødende fisk.
Tilbage til sygdommen. Vi kan se, at du har mange platyer i akvariet. Disse har tendens til at være sygdomsbærere uden, at du kan se det. Prøv at se om der er nogle af dine platyer der er krumrygget eller ”hænger i bremserne”. Vores erfaring er, at discus trives bedst med diverse tetraer og maller.
Umiddelbart så lyder det som om du gør alle tingene rigtig; foder, vandskift, stor pumpe osv. Hvilke filtermaterialer har du i pumpen?

Skriv hurtigt igen


Spørgsmål...

Jeg har ikke flere platyer, og det var fiskedræberen som der er blevet behandlet for. Skal jeg fange dem..... er lidt svært, men det kan lade sig gøre.... hvis jeg er heldig for jeg har prøvet at fange den til sygeakvariet. indtil nu uden held.
Der er 60 unge rød neon,3 pragtsmerlinger, 6 kuliål,2 sugemaller af den lille slags, 8 kobbertetra,1 ildhale og 2 perleguramier.
Jeg sad og kiggede og studerede discus'erne i går aftes, og den som er helt sort har noget som kommer ud af næsen. sådan nærmest trådagtig...,og kunne jeg fange den, så ville den ende sit liv meget hurtigt.
De 3 andre er meget store og fine, den ene måske lige lidt for varmblodet, men rangorden skal jo være der.
Har de orm? hvad kan jeg dog gøre, for jeg mener 1000% at der er noget riv rav ruskende galt og har ikke lyst til at miste det hele på gulvet. snøft....

Filter material:
nederst: keramikrør, så blå plast bolde dem der som er beregnet til pumpen, så grov svamp, og tilsidst alm. filtervat.

Ingen af platyerne var syge og jeg faktisk solgt dem inden at der var optræk til nogen som helst for for sygdom. ellers havde jeg ikke gjort det.

Beskrivelse af den lille syge "høne": mørk, spiser dog, stå i det ene hjørne men bevæger sig dog rundt med de andre fiske rødder,halv sammenklappede finner, noget ud af næsen, røde gæller, rød ved sidefinne hæftningen, bevæger nogen gange finnerne som om den ryster dem, alm afføring.. måske lidt tynd men mørk.

Jeg måler nitrat i vandet og der er ikke nogen synlig reaktion på sticken, har sat en ekstra stømpe med tørv i akvariet. men det har jeg normalt.

nogen gange kan jeg faktisk røre ved dem når jeg fodre, og de er meget nysgerrige.


Svar...

Det lyder til, at du gør det hele efter bogen, så bliv ved med det. Du skriver ikke noget om, hvor meget vand du skifter, men det gør du sikkert også efter bogen (1/4 én gang ugentligt).

Det er næsten 100% sikkert, at du har hexamider (hulsyge) i dit akvarie, uden at vi behøver at se dine fisk. Beskrivelsen var meget nøjagtig.

Den eneste sygdom, der forårsager huller i hovedregionen med hvid/gulligt udflåd, er hexamita.

Du skal hurtigst ned i din lokale akvariehandel og købe et middel mod hexamita (fx. Hexa-ex.)

Hvad angår guramier, så er vi altid blevet frarådet disse, da de kan bære på sygdomme som de selv er resistente overfor, men som discus bliver syge af.