Orm...
Spørgsmål...
Jeg har bemærket at nogle af mine diskos har en slags
"tubifix" lignende orm hængende ud af gattet, som vist nok går under begrebet
endetarmsorm, er det noget i kender til og ved hvordan man behandler det?
Jeg har 11 rød/tyrkis og 6 red fire og de er mellem 6-8 mdr. gamle, de går i et 400l
akvarie med planter og trærødder, jeg skifter ca 250l vand om ugen, og fodre kun med
varieret frysefoder..
Svar...
Du skal købe noget ormekur (Flubenol) ved din lokale dyrlæge.
Bland ormekuren i noget optøet oksehjerte, og frys blandingen igen. Når det er blevet
frosset knækker du stykker af og fodrer som du plejer. Gentag dette igen efter 14 dage.
Blandingsforhold: 30 gram frossen oksehjerte- eller kalkunblanding tøes op, og blandes
med ormekuren svarende til 1 kg.
Spørgsmål...
Jeg har et par gående i et akavri på 63 litter.
Jeg har lige fået dem hjem fra en anden ca efter en uge i karentene smed de æg ryndt på
glasset efter 3 dage var ægene næksten væk, men efter ca 1 dag mere er der nu nogle
små mælkehvide orm på glasset, fiskene ser sunde og raske ud og spiser normalt.
Svar...
De små hvide orm, er helt uskadelige. De kommer ved
overfodring. Prøv at fodre lidt mindre. Sørg for at dine discus har spist op i løbet af
ca. 15 minutter.
Det er flot at dine discus allerede har lagt æg, held og lykke med dem.
Spørgsmål...
Mon i kan regne ud hvad for en slags orm mine diskos har, jeg
finder nogle hvide døde orme på bunden. Akvariet er på 100ltr. uden bundlag der går 8
fisk i det der er ca. 6 mdr gamle.
Idag fandt jeg en orm der var levende, ca 15 mm
lang og hvid og så ud til at være i små led.
Jeg har prøvet varmekur, men det hjalp ikke.
Svar...
Det lader til, at du har fået noget bændelorm. Prøv at kigge under sygdomme
-> ormekur.
Spørgsmål...
På glasset i mit aktaruim kravler der en masse ormlignende hvide dyr,
Hvad er det ?
Hvordan fjernes de ?
Er de skadelige ?
Kan de skade mine discus ?
Svar...
Bare rolig, de hvide orme er helt uskadelige for dine discus. De kommer i dit akvarie,
fordi du fodrer for kraftigt med frostfoder (oftest oksehjerte-mix). Det er ikke fordi du
fodrer forkert, for så ville dine fisk jo næsten ingenting få at spise. Men du kan dog
skære lidt ned på foderet, hvis du kan se, at de ikke spiser op indenfor ca. 15-30
minutter.
Hvis du har grus og rødder i dit akvarie, kan det ikke undgåes, at der forsvinder lidt
foder ned i gruset og ind under rødderne. Her kan ormene så vokse sig store (de ca. 5
mm), uden forstyrrelser.
Når vi sætter et par over i et helt bart opdrætsakvarie, så går der ca. 3-7 dage
inden de lægger æg, og yderligere 16-18 dage inden ungerne spiser
"fnuller-mad" på bunden. I denne periode har vi tit over flere hundrede hvide
orme, som hverken forældre eller unger tager skade af. Ungerne æder faktisk alle ormene
kort efter de er begynde at æde fnuller på bunden, så vi regner dem kun som et
kosttilskud til ungerne.