For mange fisk...

Spørgsmål...

Jeg fik 25 skt. discus unger for 2 mdr. siden. Efter 3 uger flyttede jeg dem fra forældre til et 45 l. akvarie. Efter 4 uger blev ungerne sorte og begyndte at stå skråt i vandet, så flyttede jeg dem til et 85 l. akvarie, det hjalp ikke, så begyndte jeg at skifte 50% vand om dagen det hjalp så lidt, men de er stadig ikke raske, faktisk bliver det være og være, så målte jeg no3 - 0,5, ph - 8,0, micros. - 700, er der nogen der kan hjælpe mig? Hvad skal jeg gøre ?

Svar...


Du har alt for mange fisk i dit akvarie. Man beregner ca. 20 – 30 liter vand pr. discusunge. Hvis du kun har en indvendig pumpe, så laver du alt for store vandskift, da fiskene så går i vand uden kultur/bakterier.

Med hensyn til filtrering, så skal du have en spandpumpe sat til. Se ”Filtrering” på vores hjemmeside.

Du skriver, at NO3 er 0,5. Da NO3 og NO2 som regel følges ad, så har du sikkert også for højt NO2. Problemet er nok filtreringen samt at du har for mange fisk i akvariet.