Fodring og faste...

Spørgsmål...

Jeg har købt noget frossent foder, bestående af kalkun hjerte, noget atemia eller noget i den stil og forskellige vitaminer, de svømmer rundt og hakker lidt i det men spytter det så ud igen, jeg har så prøvet at blande lidt røde myggelaver i det, dem spiser de så nogle af.
men det kan de jo ikke leve af, så hvis i har nogle råd til hvordan man får dem til at spise noget mere ville jeg blive meget glad?
Jeg har hørt at hvis de er stressede eller utilfredse med vandet bliver de meget mørke i farverne, det er mine ikke, de står heller ikke og gemmer sig i et hjørne men svømmer livligt rundt. Den ene har det med at jage den lidt mindre når der er mad, men den er ikke rigtigt interesseret i maden når det kommer til stykket.
Er det mig der passer dem forkert eller er det meget normalt?


Svar...

Fortvivl ikke, de skal nok begynde at spise igen. Fortsæt med at gi' dem røde myg og køb evt. en plade ren artemia. (De kan sagtens leve af disse to ting i 3-4 uger uden problemer.) suppler med lidt af dit kalkun-mix hver anden dag, så de langsomt vænner sig til foderet.
Discus er meget svære at vænne til nyt foder, så prøv at finde ud af hvad de før har fået.

Læg en fast dag ind i ugen, hvor de faster og start så dagen efter med kalkun-mixet, da de så vil være godt sultne.

Det er IKKE unormalt, at discus spytter foderet ud og tager det ind igen 2-3 gange inden de sluger det. Det gør vores også... Du kan evt. slukke noget af lyset hos dem, da de godt kan blive stresset af for meget lys + den flytning og transport de har været udsat for.

Som du beskriver dine discus, så lyder det ikke til at du gør noget forkert. Vi har selv haft en stor hun, der ikke ville spise ordentligt den første 1 1/2 måned vi havde hende, men hun overlevede på den andemad der flød rundt i overfladen. Hun går hos en af vores bekendte nu og har det fint.


Spørgsmål...

Vi fodrer med købt frosset hestehjerte, som vi er blevet fortalt skulle indeholde alt hvad fiskene behøver, men er det varieret nok?

De to største har meget hurtigere åndedræt end de øvrige, og de jagter dem, især når vi fodre. Vi er i tvivl om de får nok at spise, vi giver dem 1 – 1 ½ frosset blok á ca. 2 X 2 cm. Vi tør næsten ikke at give dem mere, da det ser ud som om de to største er ved at eksplodere, når de har spist.

Til orientering er akvariet på 200 liter, udvendig pumpe med keramikrør, spagnum og filtervat. Indrettet med grus rødder og planter, 9 neon + 4 sugemaller, temperatur har været for lav og også lidt svingende (26-28) men efter indkøb at nyt, nu fast 29 grader. Vi skifter ¼ af vandet om ugen, men fordelt over ca. 3 gange.

Gør vi noget forkert?

Svar...

Det er fint, at foderet med hestehjerte indeholder en masse gode ting. Vi kender ikke hestehjerte, men vi går ud fra at det er lavet på samme måde som oksehjerte, men det er ikke varieret nok. Det ville være det samme som at I skulle spise biksemad morgen, middag og aften, uge efter uge.

Vi synes, at I skal fodre med forskellige ting, så det bliver mere varieret. I kan købe forskellige slags frostfoder eksempelvis nogle røde myggelarver, voksne artemia, bosmider osv.
Ud over dette frostfoder kan I købe flagefoder og pellets. Det er ikke sikkert at jeres discus gider at spise det. Vores gider for eksempel ikke at spise de to ting, men vi har heller ikke vænnet dem til det.
Hvad angår fodring, så er det en god idé at fodre 3 – 4 gange om dagen når det er discusunger. Sålænge de er unger har de brug for at få mad flere gange dagligt, så de har noget at vokse af.

Doseringen: Giv dem så meget mad, at de kan spise i ca. 15 min. Efter de 15 min. Skal de have ryddet op.
Det er en god idé at fodre flere steder i akvariet på én gang, når der er nogle som jagter hinanden. På den måde får alle noget at spise. En anden god idé er at købe nogle fodertrug, så maden ikke sviner og forurener vandet.
Pas på med at overfodre. Hvis I overfodrer, så får I problemer med vandet – det bliver forurenet og dårligt – og så bliver fiskene syge. Vi kender godt de der portions-pakker, og i jeres tilfælde, vil det være fint at fodre med én firkant i hver ende af akvariet.


Spørgsmål...

Pubertesbøller:
Jeg har 3 rødder som jeg tro er hanner, og de er begyndt at slås om hvem der bestemmer. De 2 af dem mere end andre. Hvornår kan jeg se om de er gamle nok. De er ved at få farve på selve kroppen nu, ret fantastisk at se på. De tre andre holder sig meget i baggrunden og er ikke begyndt at få farver. Kan det være hunner for de er noget mindre end bøllerne.

Svar...

I et akvarie som dit, hvor der er rigeligt med skjulesteder, kan du kun gøre det at fodre 2-3 forskellige steder i akvariet. På den måde får ”bøllerne” rigeligt at se til, og holder sig forhåbentligt til et af fodringsstederne. Prøv evt. med et fodringstrug i hver ende af akvariet. Sidste udvej, er at fjerne ”bøllerne”, men det er jo ikke en spændende løsning.

Om de mindste er hunner, er sandsynligt, men ikke givet. Vi har haft flere voldsomme hunner, der var ligeglade med hannerne og deres temperament. Det er aldrig helt til at sige, hvad der er hvad før de bliver voksne. Nogle discus stopper simpelthen deres vækst mens de er ”små” og bliver aldrig til noget. Så fortvivl ikke hvis du mister en fisk, der holder op med at æde, og bare bliver tyndere og tyndere.


Spørgsmål...

Hvis jeg smider en terning artemia eller lign. ned til min 9 discus, så går der ikke lang tid før de store (hanner?) begynder at jage de andre væk. Hannerne er også størst hvad angår størrelse.
Ved at håndfodre dem i overfladen får alle lov til at få "en bid af kagen". Ingen jager hinanden væk og alle får lov.

Svar...

En rigtig god idé. På denne måde bliver fiskene også trygge ved ens hænder og bevægelser.


Spørgsmål...

Jeg har problemer med at klægge artemia, jeg bruger en 1½l plastflaske med gennemluftning og rigtig akvariesalt til saltvand, lys og stuetemperatur.
Fås der andre foderemner?

Svar...

Vi har også haft problemer med klægning af artemia. Vi fandt ud af, at vores luftpumpe ikke var god nok, det vil sige at æggende ikke fik ilt nok. Derved rådnede æggene.

En anden ting vi har fundet ud af er, at man endelig ikke må komme for mange artemia-æg pr. portion. Hvis der er for mange så klistrer de sammen, rådner og ligger sig på bunden af flasken.

Prøv at lugte til dine artemia efter nogle døgn i flasken. Hvis de lugter frygteligt, så er det tegn på at de rådner.

Prøv: 20 gram salt til en liter vand. Kom 2 strøgne teskefulde artemia-æg i. Sørg for, at det vand som du kommer i flasken skal være stuetemperatur.

Andre foderemner: Man kan købe noget flydende gennemsigtigt væske, men vi kender ikke til det. Det er vist meget dyrt. Prøv at spørge i din akvariehandel.


Spørgsmål...

Jeg har lige købt 2 discus. Problemmet er bare at jeg plejede at fodre med myggelarver og tørfoder før, (det er et selskabs akvarie). Og de vil kun have myggelarver. De spiser ikke tørfoder, men da jeg også har læst at de ikke må få myggelarver hver dag på grund af tungmetaller, har jeg et problem, så købte jeg noget specielt discus foder. Men det vil de heller ikke have.

Er der nogen der har nogle tips til hvordan jeg får mine discus til at spise tørfoder og discus foder??

Svar...

Du skal fortsætte med at fodre som du plejer. På et tidspunkt vil de begynde at tage den føde til sig du serverer for dem.

Det største problem ved kun at fodre med myggelarver er, at der ikke er særlig meget næring i disse.
Prøv at give dem en fastedag, herefter er de som regel meget sultne og dermed ikke så kræsne.


Spørgsmål...

Jeg har 7 blandede discus a 11-13 cm og de er vilde med regnorm fra haven.

Er der andre der har prøvet dette?

Jeg har undersøgt sagen og kloge mennesker påstår at regnorm er 100%
parasit frie og derfor godt nærende foder til cichlide fisk/discus -- Og det må jeg give dem ret i, foderet er væk inden det når bunden.
Første gang er de lidt skeptiske, men anden gang går de til den som var det sidste gang de fik noget at æde.

Dog skal man man gøre ormene rene under rindende vand + man skal sikre sig at jorden hvori ormene er hevet op af er fri for sprøjtemidler og andre kemikalier.

Det er en god ide at skære ormene i 0.5 - 1.0 mm stykker (ikke for folk med dårligt hjerte he he).

Svar...

Go' ide, den må vi prøve...


Spørgsmål...

Mine discus (ung fisk) har tilladt sig at blive kræsne i et godt hjem, med god daglig pleje..

Foder der anvendes :

Frosne røde myg.
Cyclops
Hjemmelavet okse/kalkunblanding
Tetra's discusgranulat.

Alt dette foder har de spist dagligt med velbehag og god appetit, men efter en varmekur vil de kun æde Cyclops, alt det andet få lov at blive liggende.

Råd, tips og begrundelse søges.

Svar...

Hmm, jeg ved ikke lige, hvorfor de ikke vil spise andet end Cyclops, men prøv at skifte 25% vand og lad dem så faste i et døgns tid... Måske kan det hjælpe.


Spørgsmål...

Er der noget flagefoder/pellets der er at anbefale frem for andet? tænker her mest på hvilket der giver fiskene kraftigste farver

Svar...


Som det første, så kan man købe farvefoder, der kunstigt giver kraftigere farver. Her tænker vi på specialfremstillet foder til formålet, så som pellets og frodtmix. Hvilke mærker, der giver de flotteste farver har vi ingen erfaring med, men prøv dig frem.

Som noget andet, kan du fodre afvækslende med alverdens frostfoder og frosne mix. Så får du for det første nogle sundere fisk, men også fisk med deres helt naturlige farver.

Vi gør her lige opmærksom på, at de fleste postkasse-røde discus i handlen er pumpet med farvestof. Har du nogle af disse, der er begyndt at "falme", så er de bare ved at få deres naturlige farver tilbage. Disse er oftest lys orange over i det lysegule...


Spørgsmål...

Dyrt købte vitaminer i dyrehandelen :-(
Kan en alm vitaminpille ikke gøre det lige så godt?
Kunne EVT opløse den i varmt vand inden den kommer ned til fiskene???

Svar...

Nej desværre... Vitaminpiller kan du kun bruge, hvis de opløses i vand og tilsættes i noget oksehjertemix eller lignende. Problemet med er, at det eneste vitamin, der er vandopløseligt er C-vitamin. Alle andre vitaminer/mineraler/metaller vil bare bundfælde i dit akvarie, hvor de ikke gør nogen gavn for fiskene.

Hvordan producenterne opløser tingene i deres produkter ved vi ikke.

Men, hvis du fodre alsidigt med flere forskellige ting, så er vitaminerne heller ikke så vigtige. -Og de er også tilsat næsten alle former for okse- og kalkulhjertemix.