|
Opdræt af discus (1)
- af Kim
Gam-Jensen
Når man
har haft discus i et stykke tid, melder lysten sig til at finde ud af
endnu mere om fisken og deres adfærd, og tankerne går måske over på opdræt. Discus har en
ganske unik yngelpleje, der kun findes hos én anden cichlide i verden, og
selve det at se forældrene "opfostre" deres unger er en sand fornøjelse.
I denne artikel vil jeg forsøge at viderebringe mine egne erfaringer om
opdræt af discus, herunder både de glæder og sorger, det gennem tiden har
bragt. Heldigvis er der langt flest af de første, men det kan næsten ikke
undgås at det giver lidt skrammer de første gange.
Dannelsen af et par
Discus bliver kønsmodne i en alder på 18-24 måneder. Som regel kan du se,
at individerne "spiller op" til hinanden ved at hannen svømmer mod hunnen
med hurtigt "sitrende" bevægelser, som for at lokke hunnen og samtidig
vise sine fortrin. Dette kan man også opleve ved etablerede par forud for
parring.
Den bedste måde at
sikre sig et godt forældrepar på er at lade kønnene fatte sympati for
hinanden i et akvarium med mindst 6-8 individer - og gerne flere. Lad dem
gå sammen i optimale omgivelser i en periode. Dermed vil en naturlig proces
på et tidspunkt påbegyndes, hvor kønnene "bejler"
til hinanden og hannen, efterhånden som pardannelsen sker, holder uønskede individer (læs: hanner) væk fra
hunnen. Det vil - hvis du er heldig - udmønte sig i, at to discus danner
par og med tiden vil lægge æg.
At discus bliver kønsmodne, danner par og lægger æg betyder imidlertid ikke, at de vil agere de perfekte
forældre de første mange gange de forsøger sig udi forældrekunsten - jeg har adskillige gange oplevet, at
forældrene æder enten æg
eller unger før det lykkedes at få et bare middelmådigt antal unger "på
benene". Det er ganske normalt og bør ikke forurolige dig - de skal have
tid til at lære kunsten.
Billede: En ca. 8 uger gammel unge af Rød Turkis. Foto: Kim Gam-Jensen
Klargøring af yngleakvarium
På et tidspunkt har du et par der ser ud til at trives, og som du
gerne vil yngle med. Du har sikkert studeret dem jævnligt på den gennem
nogle dage eller uger måske observeret at de "bejler" til hinanden og
måske har de allerede lagt æg på en plante, trærod eller anden lodret
genstand i
prydakvariet. Lad dem endelig blive i akvariet en tid endnu for at øve sig
på kurmageriets svære kunst, så bliver det så meget desto lettere for dig
når de engang skal flyttes til et egentligt yngleakvarium.
I mellemtiden kan du så gå i gang med at forberede det akvarium, parret
engang skal over i. Akvariet bør være på mindst 100 liter og meget gerne
betydeligt større, da det vil hjælpe dig med at holde den biologiske
proces stabil. Du starter med mindst 50% vand fra dit prydakvarium når du
alligevel er i gang med dine vandskift. Det hjælper med til at fremme den
biologiske proces i filteret og gør processen med flytningen af dine
discus mindre stressende. Resten af vandet er rent hanevand med samme
temperatur.
Dernæst skal du tænke på, at yngleakvariet ikke er der for at pryde et rum
(netop i modsætning til prydakvariet), men for at få unger af dine discus.
Drop derfor bundlaget (fint sand kan dog gå hvis du absolut ønsker
bundlag), glem planterne, trærødderne og andre pyntegenstande, og sørg for at få en
effektiv spandpumpe (med høj spandvolumen og lav
gennemstrømningshastighed) sat på akvariet. En passende
gennemstrømningshastighed er max. to gange akvariets volumen i timen. Sæt ved samme lejlighed et
"gammeldags" luftdrevet skumfilter med pude i akvariet, således at du stadig kan
filtrere når ungerne engang bliver fritsvømmende. Luftgennemstrømningen hjælper også med at
filtrere nitrit og af vandet. Varmelegemet skal i første omgang sættes
til samme temperatur som det akvarium, du flytter dit par fra.
En anden ting du skal være opmærksom på når du holder discus er vandværdierne. Discus kan normalt sagtens gå i vand med en pH op til op
8,5, men det går ikke når du skal yngle. Du skal helst ned på et sted
mellem 6,0-6,5 og den værdi kan du evt. holde ved at tilsætte rigelige
mængder af tørvemos eller granulat direkte i din spandpumpe (stop det i en
nylonstrømpe og bind en knude). Tørvemossen er samtidig med til at sikre
tilstedeværelsen af mange sporstoffer, der er gavnlige for såvel forældre
som unger.
Discus vil gerne have blødt vand og det er en væsentlig forudsætning for
en god klækningsprocent at du holder din microsiemens-værdi (et udtryk for
vandets ledningsevne) på mellem 180-220. Det kan du f.eks. gøre ved at
benytte et omvendt osmose-anlæg eller alternativt en ionbytter. Hvis du
kender dine vandværdier er det forholdsvis nemt at beregne
blandingsforholdet mellem osmosevand og hanevand.
Gennem hele denne proces er det vigtigt at du jævnligt overvåger dine
vandværdier. De væsentligste parametre er temperatur, nitrit (No2) og
pH-værdi og det er vigtigt at sikre, at de ligger stabilt. Det værste der
kan overgå dine discus er pludselige ændringer i disse, og det skal du
have i baghovedet når du f.eks. skifter vand.
Yngleparret flyttes
Inden du
flytter dit par til yngleakvariet, placerer du en grundig rengjort
æglægningskegle (ynglekegle) i akvariet. Den skal ikke stå ved frontruden, men bør
placeres lidt bagud i akvariet således at det kommende forældrepar kan få
lidt ro. Så kommer en af de mest (tålmodigheds) krævende dele, nemlig
selve flytningen:
Du bør have en flamingokasse klar, hvori du fylder ca. 15 cm. vand (eller
80% af fiskenes max-højde) fra det akvarium dine discus går. Herefter
fanger du forsigtigt og roligt fiskene og placerer dem i flamingokassen,
som du flytter ind til dit yngleakvarium. Jeg er meget forsigtig hvad
angår vandværdier, så derfor lader jeg vand løbe i en tynd luftslange fra
yngleakvariet ned i flamingokassen indtil vandmængden er tredoblet. Jeg
bruger endvidere en udstrømsbegrænser, så hele processen kan tage indtil 3
timer, men det sikrer at dit kommende ynglepar bliver udsat for et minimum
af stress.
Når vandmængden er tilfredsstillende, kan du forsigtigt flytte parret til
deres nye, midlertidige residens. Undlad herefter at fodre i et døgn og
lad fiskene være i fred. Lyset bør tændes og slukkes på samme tidspunkter,
som i det akvarium, parret lige er kommet fra.
Billede: Ca. 8 uger gamle unger af Rød Turkis. Foto: Kim Gam-Jensen
Efter parret er flyttet hæver du
langsomt temperaturen til 30-31 grader (max. én grad pr. døgn). Den høje
temperatur hjælper med til at sikre ungernes overlevelse og minimerer
risikoen for sygdomme og parasitter. Den temperatur skal holdes indtil
ungerne har været fritsvømmende i fire uger.
Er du heldig går der ikke mange dage
før dit par leger og du får æg på keglen. Selve æglægningen er meget
fascinerende og du bør ikke snyde dig selv for oplevelsen; hunnen og
hannen svømmer tæt op af keglen, hunnen et par cm. foran hannen og lægger
æg, mens hannen befrugter dem. Det kan gentage sig flere gange, men æggene
placeres altid i en tæt klynge.
Herefter vil parret skiftes til at våge over æggene og med finner med mund
blæse frisk vand på dem. Det er med til at sikre den nødvendige
cirkulation og modvirke at æggene skimler. Det vil nu alligevel næsten
altid ske for nogle af æggene, men de bliver med største præcision
fjernet, således at de ikke ødelægger de øvrige æg.
De kommende tre døgn er vigtige for dine discus og ikke mindst æggene. Du
bør skifte 30% af vandet dagligt indtil æggene klækker og naturligvis
overvåge de føromtalte vandværdier nøje. Vær rolig og forsigtig i din
omgang med fiskene for at undgå at de bliver stresset og brug ved
vandskifte førnævnte slange (dog evt. i en smule tykkere model) ved
vandskifte.
Som tidligere beskrevet kan det nemt ske, at forældrene de første gange
spiser deres æg eller nyklækkede unger efter en kort periode. Oplever du
det er der ingen grund til at fortvivle; mange opdrættere kan fortælle om,
at deres par har forsøgt sig 10-12 gange før det er lykkedes.
Næste artikel i denne serie omhandler klækningen og opvæksten af ungerne.
Andre
artikler:
|
