|
Flyt - og tag dine fisk med
- af Kim Gam-Jensen
På et tidspunkt i ens liv sker det: Man står overfor en flytning og
har et eller flere velfungerende og godt kørende akvarier. Dem vil du
naturligvis flytte med, men når de indeholder discus, kan det være svært
at gennemskue, hvordan det sker lettest for dig og til mindst gene for
dine fisk. Denne artikel handler om den - for mig - største flytning af
fisk, jeg indtil nu har været med til.
Tidligere boede vi et et hus på 135 m2 og var på vej til et nyt på hele
225 m2. En pæn forbedring og med hele 45 m2 til mit nye akvarierum, som
jeg har glædet til mig længe. Et rum, hvor vi weekenden forinden havde
brækket det gamle trægulv op og støbt nyt betongulv med en pæn isolering,
så varmeregningen ville være til at holde ud. Når vi alligevel var i gang
blev der også lavet afløb og vask, så det for fremtiden ville være nemt at
rengøre spandpumper, fangstnet og lignende.
Mit store problem i forbindelse med flytningen var mine discus. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at
mine øvrige fisk nok skulle klare det, men eftersom alle akvarier
skulle tømmes for vand, planter, dekorationer, flyttes og fyldes med vand,
var jeg klar over at "transporttiden" ville blive forholdsvis lang for
mine discus. En lang transporttid er lig med temperaturfald, iltmangel og
i værste fald - sygdom og dødsfald. Ergo måtte jeg finde en fornuftig
løsning.
Normalt læser jeg ikke de reklamer, der dumper ind af brevsprækken særlig
grundigt og der var da heller ikke tid til det under pakningen af
husstanden i øvrigt. Men på et tidspunkt tog jeg mig den frihed at tage en
ølpause under hvilken jeg fandt en folder fra en kæde, der leverer alle
mulige og umulige dimser til vores biler. Alt lige fra "Brian-terninger"
til brede fælge og mini-køleskabe. Det var under dén læsning, jeg fandt over en
såkaldt "inverter", der kunne levere 220 volt fra bilbatteriets 12 volt.
- Den, tænkte jeg, er løsningen på alle mine problemer! Efter lidt søgen
efter information på nettet var jeg blot endnu mere sikker i min sag og
investerede de små tusind kroner, inverteren kostede. Og den var alle
pengene værd!
Gammelt vand er godt vand
Vi - en af mine rigtig gode venner og jeg selv - flyttede mine akvarier over tre omgange i løbet af én weekend - og alle
fisk blev behørigt transporteret i flamingokasser med både varmelegeme og
luftpumpe. Takket være inverteren kunne jeg forsyne fiskene med op til 150
watt luksus og samtidig var der ro til at få sat alle akvarier på plads
inden fiskene kom i. Men hvad med vandet?
Inden flytningen blev påbegyndt var
jeg klar over, at
jeg var nødt til at flytte en del vand med, så fiskene ikke skulle blive
unødigt stresset af ændrede vandværdier. Jeg havde derfor indkøbt nogle 70
liters beholdere, som jeg kunne transportere mit "gamle" akvarievand i.
Gammelt akvarievand har, ud over den egenskab at det er gammelt, den
uvurderlige værdi, at fiskene er vant til at gå i vandet. Alt fra pH-værdi
til vandets hårdhed er præcis som det skal være, i modsætning til frisk
hanevand.
I samtlige akvarier blev hældt ca. 60-70% gammelt vand og resten rent
hanevand med den ønskede temperatur. Altså præcis som et ganske
almindeligt vandskifte, som jeg selvfølgelig ikke havde foretaget
umiddelbart forinden flytnigen. Temperaturen i transportkasserne og akvarierne
blev tilpasset hinanden og fiskene blev stille og roligt fanget og sat i
de nyopsatte akvarier.
Billede: Foreløbig opsætning af reol med fire 200 liters
akvarier. Bemærk centralfiltret nederst til højre på billedet. Foto: Kim Gam-Jensen
Centralfilter og spandpumper blev ligeledes - takket være inverteren -
holdt kørende undervejs, og dermed skulle jeg ikke vente på en ny
bakteriekultur der først skulle dannes. Der har - sandsynligvis - af samme
grund ikke været målbare udsving i hverken nitrit eller nitrat efter
filtrene blev igangsat, hvilket jeg tager som et sikkert tegn på, at alt
har fungeret tilfredsstillende.
Og her går det godt
Denne artikel er skrevet to uger efter flytningen og der har ikke
været et eneste tegn på stress eller sygdom blandt mine discus. Faktisk
spiste fiskene allerede et par timer efter de blev sat i de respektive
"nye" akvarier, så jeg må i alt beskedenhed betegne flytningen som en
meget stor succes.
Alt i alt var mine discus udenfor deres vante omgivelser (læs: under
flytning) i mellem 4-6 timer. Normalt ville man derefter langsomt tilpasse
temperatur, pH-værdier og så videre og alligevel er der stor sandsynlighed
for, at de ville være modtagelige for voldsom stress med deraf følgende
sygdom.
Det er utroligt så langt man kan komme for tusind kroner og en smule
tålmodighed...
Andre
artikler:
|
