|
Byg dit eget centralfilter
- af Kim
Gam-Jensen
Når man har opdrættet discus i nogen tid og i flere dertil indrettede
akvarier, kender man arbejdet med vandskifte, tilpasning af pH-værdi og
justering af temperatur i flere akvarier. Det bliver ikke bedre, hvis
yngleparrene ind i mellem skal flyttes fra et akvarium til et andet. På et
tidspunkt begynder du sikkert at overveje alternative løsninger - og et
centralfilter kan være en af dem.
Imidlertid er der mindst lige så mange ulemper ved et centralfilter, som
der er fordele. En af de væsentligste ulemper er risikoen for spredning af
sygdomme fra et akvarium til et et andet. Noget, som naturligvis bør tages
i betragtning inden det forholdsvis bekostelige projekt påbegyndes.
Men når du er nået hertil, har du sikkert truffet din beslutning og
overvejet de forskellige faktorer, der er en del af projektet. Derfor skal
jeg ikke spilde mere af din tid med advarsler, og i stedet fortælle lidt
om, hvordan jeg fik mit første centralfilter til at fungere.
Noget af det væsentligste er at beregne, hvor stor en volumen, dit filter
skal have. En tommelfingerregel fra producenterne af spandfiltre er
minimum 2% af den samlede akvarievolumen, men jeg vil nok nærmere
tilstræbe 3-4% af akvariernes volumen for at sikre en tilstrækkelig
biologisk balance.
Billede: Vandet cirkulerer fra venstre mod højre gennem de fire
kamre (hhv. under, over og under skillevæggene). Foto: Kim Gam-Jensen
Dernæst er det selvfølgelig væsentligt, at dine akvarier er udstyret -
eller udstyres - med overløb, således at det vand der kommer i akvariet
også kan komme ud igen. Det gøres typisk ved at placere et overløb bag en
glasplade i akvariets bagerste hjørne hvor toppen af overløbet markerer
den højst ønskede vandstand.
For at springe tilbage til min egen situation havde jeg fire styk 200
liters akvarier, som jeg ønskede at lave centralfilter til.
Centralfilteret blev et 30 liters akvarium, som jeg havde i overskud og
som jeg skar tre skillevægge til, således at centralfilteret kom til at
bestå af i alt fire rum.
Ideen er naturligvis, at vandet skal cirkulere i og omkring så meget
filtermateriale som muligt undervejs i filteret for at sikre, at den
biologiske balance fungerer optimalt. Derfor placeres skillerummene, så
vandet i det første rum (fra akvarierne) løber ned under den første
glasplade, derefter gennem yderligere filtermateriale over den næste
glasplade og så videre. Det sidste rum anvendes til den pumpe, der skal
sørge for returvandet til akvarierne.
Billede: Vandet cirkulerer fra venstre mod højre - her set ovenfra.
Bemærk den kraftige overfladecirkulation - pumpen leverer 25 liter pr.
minut. Foto: Kim Gam-Jensen
Valg af pumpe
Hvilken pumpe der skal anvendes afhænger i høj grad af din volumen dine
akvarier har og den højde, pumpen skal løfte vandet. Min erfaring er, er
det er bedre at overdimensionere pumpen og så eventuelt begrænse
udstrømningen en anelse for at sikre, at pumpen er i stand til at løfte
vandet tilstrækkeligt højt.
Min pumpe leverer effektivt (belastet) 1.500 liter
pr. time i en løftehøjde på 2½ meter. Det svarer til en udskiftning af
vandet cirka to gange i timen og det finder jeg effektivt og skånsomt.
Selvom vandgennemstrømningen i filteret kan se forholdsvis voldsom ud på
billedet ovenfor, giver den volumen en ganske svag gennemstrømning i de
fire akvarier.
Som det fremgår af øverste billede (der er taget umiddelbart efter
filteret blev sat op), benytter jeg en kombination af svampe (både grove
og fine) samt keramikrør. Efterfølgende har jeg også smidt 4 liter
biobolde i det anden rum og yderligere 3 liter keramikrør.
I perioden efter etableringen af centralfilteret lod jeg tre spandpumper
køre ved siden af, da jeg vidste at de var - biologisk set - effektive og
kunne sikre balancen i akvarierne indtil centralfilteret var indkørt. Jeg
tog gradvis spandpumperne af efter hhv. fire, fem og seks uger og kører nu
udelukkende med centralfilteret. Jeg har undervejs med jævne mellemrum
nøje overvåget såvel vandværdierne for at sikre, at intet "løb løbsk".
Som tidligere nævnt er der flere fordele ved centralfiltre - en af dem er,
at det er betydeligt nemmere at rengøre. I stedet for at skulle adskille
fire spandpumpet, kan jeg nu blot fjerne svampene og skylle dem i
tempereret vand, endda uden at slukke for filteret.
Billede: Udløb fra centralfilteret. Foto: Kim Gam-Jensen
En varm anbefaling
Når denne artikel skrives, har centralfilteret kørt i tre måneder og jeg
kan belaste akvarierne ganske betragteligt uden det mindste udsving af
nitrit-værdien. Det skyldes naturligvis, at den effektive biologiske
filtermasse er så stor som den er - med centralfilteret svarer den faktisk
til, at der kørte to større spandpumper pr. akvarium.
Når jeg opvejer de ulemper, et centralfilter har med de betydeligt flere
fordele, kan jeg kun anbefale de, der har mulighed for det at bygge et.
Den samlede investering for mit vedkommende var omkring kr. 1.500,- hvor
den dyreste enkeltdel var pumpen til knap kr. 800,- og den resterende del
overvejende gik til filtermaterialer og slanger.
Den tidligere nævnte risiko for sygdomme kan du minimere ved at investere
i UV-belysning, der også er med til at sikre 100% klart vand. Vil du spare
penge på dén konto, kan du benytte et af de mindre UV-anlæg til havedamme
og så blot lade det køre 12-18 timer i døgnet.
Når dette er sagt, er du naturligvis nødt til at have et karantæneakvarium
klar i tilfælde af sygdom, da det selvsagt er alt for dyrt at behandle
individer i så stor en vandmængde, men investeringen i et sådant opvejes
muligvis af besparelsen på pH- og nitrit testsæt (med et centralfilter er
det jo kun nødvendigt at måle ét sted).
Jeg vil sluttelig ønske dig rigtig god fornøjelse med projektet og kan kun
sige, at det føles rart at bygge noget, man erfarer fungerer bedre end
det, man køber i dyre domme i akvarieforretningerne og hos dyrehandlerne.
Andre
artikler:
|
